Skolen

Christianshavns Balletskole starter på sin 28. sæson.

Vi fortsætter i vores dejlige lokaler, både i Den Norske Kirke (5 minutter fra Christianshavns
Metro), og i Vanløse Kulturhus (1 minut fra Vanløse Metro).

På Christianshavns Balletskole fokuserer vi på gennem dansen at give vores elever en rig
oplevelse og glæde ved at bevæge sig til musik.

Desuden bruger vi vores mangeårige balleterfaringer som professionelle dansere og lærere
til at målrette undervisningen mod god balletteknik og disciplin.

Hvis man som barn får dans og musik ind i hverdagen tror vi på at man får nogle styrker
man kan bruge resten af livet.

Som sædvanlig får eleverne rig mulighed for at optræde ved forskellige lejligheder.

Traditionen tro har vi Juleforestillingen i Vor Frelser Kirke første søndag i advent, samt Store
Balletskoledag på Det Kgl. Teater 2018. Derudover deltager eleverne i flere andre sammenhænge.

Ingen særlig påklædning er påkrævet til balletundervisningen – dog ingen bare fødder og børnene må helst ikke have løst hår. På fødderne enten balletsko eller sokker.

Undervisningen foregår her:

Den Norske Kirke Ved Mønten 9, København S


Vis stort kort

Vanløse Kulturhus Frode Jakobsens Plads 4, 1.sal Vanløse


Vis stort kort